Spring til indhold
Luk

Konsekvenser af snus - de ses nu
I Ungeprofilundersøgelsen 2016 kunne man læse, at forbruget af snus blandt unge, der er indskrevet på en ungdomsuddannelse, er steget eksplosivt. Andre medier og organisationer er enige heri og har ligeledes sat fokus på den stigende interesse for det nikotinholdige produkt, der i øvrigt er ulovligt at markedsføre og sælge i Danmark. 

Senest har tandlæger råbt højt om det stigende antal af klienter, der har skadet tandkød - med risiko for ødelagte tænder - som følge af brug af snus. Det kan bl.a. læses i en artikel af TV-midtjysk - læs artiklen her. 

Og også fagprofessionelle rundt om i landet råber vagt i gevær - 'Unge og Rusmidler' i Odense Kommune har længe været bekymret for det stigende forbrug af snus, og også Holstebro Kommune er bekymrede for tendensen. Læs artikel med centermedarbejder, Jan Abildgaard fra Center For Rusmiddel og Forebyggelse, Holstebro Kommune.