Spring til indhold
Luk

Seksårige dyrker professionel kropsfiksering


Sidst i juni blev der afholdt børnemesterskaber i fitness. Den yngste kategori så dagens lys i 2011 og har siden haft stor tilslutning. Alderskategorien er op til maksimalt syv år. 

IFBB (International Federation of Bodybuilding and Fitness) skriver på deres hjemmeside følgende om det netop afviklede VM i børnemesterskabets yngste klasse (læs evt. mere her):

”Denne kategori er fascinerende, fordi så små børn ikke kan skjule deres sindstilstand og følelser. Nogle gange er de en smule desorienterede, og kigger efter hjælp fra deres mødre, der står lige bag ved scenetæppet” (oversat fra engelsk).

Hvad med det indre?

Sandra Rasmussen er repræsentant for den del af kritikken af fitness- og skønhedskonkurrencer for små børn, der berører de psykologiske komplikationer. Hun mener, det er problematisk, at børn i en meget tidlig alder høster anerkendelse for deres kroppe og udseender, når det hele fremstår perfekt.

”De kan blive splittet mellem den måde, som andre opfatter én, og deres virkelige identitet. Det kan ødelægge børnenes selvværd. Hvis børn i en tidlig alder lærer, at det, de kan (deres evne), er at fremstå perfekt, så kan det senere resultere i risikoadfærd som spiseforstyrrelser, indtagelse af præstationsfremmende midler osv. De bliver kun anerkendt for at fremstå perfekt. Den der ’jeg er god nok, som jeg er’-fornemmelse bliver skadet tidligt i deres liv – og på sigt kan det have store konsekvenser for deres trivsel,” mener Sandra Rasmussen.

Sandra Rasmussen pointerer desuden, at fitness- og skønhedskonkurrencer er et symptom på, at vi bliver mere og mere optaget af at fremstille os selv og ikke mindst vores børn som perfekte for derigennem at få anerkendelse af andre. Det er skridtet videre fra selviscenesættelse via sociale medier til selviscenesættelse ’live’ gennem perfekt trænende og udklædte børn.

SSP-arbejdet

Sandra Rasmussen er projektleder af ’Happy in all shapes’ under SSP Odense. Sekretariatschef, Tommy Holst, forklarer, hvorfor den her selvfremstillingstendens er interessant i SSP-regi:

”Vores formål er at gøre børn og unge robuste over for risikoadfærd, der på sigt kan føre til kriminalitet. Og hvis unge får opfattelsen af, at de kun er gode nok, når det ydre er helt perfekt og veltrænet, så er der lang vej til opbygning af den robusthed, der skal til for at sige nej tak til lokkende tilbud. I den her kontekst kunne det f.eks. være præstationsfremmende stoffer. Derfor er vi opmærksomme på, hvordan unges selvopfattelse er.”

Sekretariatschefen vurderer, at idealfremstillingen af jeg’et i samfundet har en negativ indflydelse på de unges robusthed. ”Robusthed er i bund og grund en tro på, at man er god nok – det handler om selvværd, som er det, der foregår inden i. Den her voldsomme fokusering på det ydre medfører en nedprioritering af det indre både på individuelt og samfundsmæssigt plan. Og det er beklageligt”, siger han.

Fysiologisk betragtning

Fitness-konkurrencer for børn møder også kritik ud fra en fysiologisk betragtning. ”Træning på det niveau i alle sportsgrene er voldsomt for et barn – men med fitness-træning bliver det endnu værre. Det er voldsomt hårdt for kroppen at opbygge muskelmasse samtidig med, at man skal have en lav fedtprocent, og det kræver strenge kostplaner. Børn skal have rigeligt med mineraler og vitaminer, og det fungerer ikke sammen med strenge kostplaner”, udtaler Jane K. Aaberg, personlig træner og kostvejleder.

Jane K. Aaberg trækker også parallellen til øgede risici for spiseforstyrrelser i kølvandet på kostplaner, strenge diæter og høsten af beundring ved den perfekt trænede krop. ”Rent mentalt er barnet ikke klar til det – fokuseringen på mad kan hurtigt blive en besættelse og resultere i en selvlede, der ender med spiseforstyrrelser”, siger hun. Dog understreges det, at fitness-træning og træning generelt ikke er skadeligt for et barn, hvis det blot bliver gjort ordentligt og i moderate mængder.

Bo Allsø, der er tidligere bodybuilder og dommer hos Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund (DBFF), er enig i ovenstående: ”Jamen, så lad dem dog være børn. Det er børnenes lyst, der skal drive værket – ikke forældrenes ambitioner og drømme. Det er sådan set fint nok, at man er seriøs omkring sin sport, men eliteidræt på højt plan med strenge kostplaner og voldsomme træningsprogrammer går jeg ikke ind for i så tidlig en alder”, siger han.

DBFF, der er den danske underafdeling af IBFF, har ikke børnekonkurrencer. Typisk starter drenge og piger først med konkurrencer som 17-årige. Både Bo Allsø og Jane K. Aaberg er glade for, at DBFF ikke har børnekonkurrencer.