Spring til indhold
Luk

Præstationskultur skaber negativt mønsterbrud Al forskning peger på, at social baggrund har meget stor, om ikke afgørende betydning for om et barn eller ung bliver kriminel. Stor betydning har det dog, om det lykkes for den unge at få en ungdomsuddannelse. Flere og flere unge oplever en præstationskultur, hvor det perfekte er det nye normale, og bliver ofre for det såkaldte negative mønsterbrud.

Mønsterbrud står for mange som et positivt begreb, der beskriver, hvordan børn med en udfordret social baggrund kan bryde deres forældres uddannelsesmønster og få sig en uddannelse. Udsathed er for mange noget, der hænger sammen med social baggrund. Men ifølge Center for Ungdomsforskning (CEFU) på Aalborg Universitet tegner der sig i dag et billede af, at et stigende antal udsatte unge kommer fra velstående hjem med en lang uddannelsesbaggrund.

”Der er ingen tvivl om, at social baggrund slår markant igennem i forhold til ens chancer i livet, men den viden skaber også et filter, der gør os blinde for, at der også er andre ting, der kan føre til udsathed. Det gælder lige præcist de unge, der kæmper med psykisk skrøbelighed. De bliver virkelig tabt, fordi det er kolossalt svært at finde indsatser til dem,” siger Noemi Katznelson, der er centerleder på CEFU til Information.( https://www.information.dk/indland/2016/08/perfekte-nye-normale)

Noemi Katznelson peger på, at det er den øgede præstationskultur, der i høj grad bærer skylden for, at flere unge fra velstående hjem ender som socialt udsatte. ”De her unge oplever en kulturel marginalisering, som handler om, at det er blevet mindre legitimt at klare sig på det jævne. Det forventes, at du er højt præsterende både uddannelses- og jobmæssigt. Derudover skal du se brandgodt ud og have rigtig mange venner.” siger hun til Information.

Tal fra AE-rådet viser desuden, at færre unge får en ungdomsuddannelse. For første gang i syv år gik det i 2015 ned af bakke med et procentpoint, når man ser på hvor mange unge der gennemfører en ungdomsuddannelse. Hver sjette unge skønnes nu ikke at have gennemført en ungdomsuddannelse, når de er fyldt 25 år.

En del af årsagen i denne negative udvikling kan findes i, at flere og flere unge mistrives. Tal fra Vidensrådet for Forebyggelse viser en nedgang i 11-15-åriges psykiske trivsel i perioden 1984-2010. Samme tal viser desuden en voldsom stigning i antallet af spiseforstyrrelser, selvmordstanker og ADHD diagnoser hos de unge i samme periode.

Tommy Holst, sekretariatsleder for SSP Odense fortæller, at ungdomskriminaliteten falder. ’Vi kan konstatere, at ungdomskriminaliteten falder. Men det betyder ikke, at vi skal hvile på laurbærerne. Vi vil gerne have et langt større tal, og her kan en fokusering på ungdomsuddannelser være vejen”, siger han.

Sekretariatschefen refererer til sammenhængen mellem gennemført ungdomsuddannelse og kriminalitet. Her tegner der sig et billede af en sammenhæng mellem fuldført ungdomsuddannelse eller ej og domfældelse; af dem der har en ungdomsuddannelse har 18 pct. en dom, hvorimod dem uden ungdomsuddannelse i 48 pct. af tilfældene har en dom, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Samme tal fra Danmarks Statistik viser desuden, at personer, der afbryder 8. eller 9. klasse, har fem gange større risiko for at have en dom som 25-årige end det er tilfældet for personer, der afslutter grundskolen.

Som følge af, at præstationskulturen er medvirkende til, at flere unge ikke får en ungdomsuddannelse, kan den kultur i sidste ende være med til at skabe flere unge kriminelle. ”Al forskning peger på, at uddannelse og kriminalitet hænger uløseligt sammen. Den bedste vej ud af ungdomskriminalitet er gennem uddannelse”, siger Tommy Holst, sekretariatsleder i SSP-sekretariatet og fortsætter: ”Derfor ser vi også med stor bekymring på udviklingen, hvor flere unge mistrives og færre får en uddannelse. Vi risikerer, at flere unge vil få en kriminel løbebane. Og vi er opmærksomme på konsekvenserne ved præstationskulturen set i forhold til ungdomsuddannelse og dermed øget sandsynlighed for kriminalitet. Det er vi bl.a. gennem vores projekt ’Happy in all shapes’.”.