Spring til indhold
Luk

Kriminalpræventive indsatser bør gælde alle - uanset postnummer og hudfarve Den kriminalpræventive indsats bør være for alle, for det er svært at udpege de unge, som er i risikozonen for at komme i kontakt med ordensmagten senere i livet. Der er risiko for at udpege de forkerte børn og unge, hvilket kan have en stigmatiserende effekt.

I udgivelsen 'Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge', fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), påpeger flere undersøgelser, at opvækstforhold som karakteristika ved de unges lokalområde og lav socioøkonomisk status er nogen af de risikofaktorer, der ligger til grund for kriminalpræventive indsatser. Rent statistisk er der nemlig sammenhæng mellem de unges socioøkonomiske bagland og risikoen for, at de unge får en dom. Som følge heraf vil det videnskabelige ræsonnement om årsag/virkning i et forebyggelsesperspektiv pege i retning af, at der især skal sættes ind i ghettoområderne. Statistikkerne giver bare ikke et retvisende billede!

 

Forskere fra SFI har ved hjælp af statistikker forsøgt at identificere kommende kriminelle. De ramte mere forkert end rigtigt. Helt konkret blev kun 25 % af dem, der blev identificeret via statistikkerne, senere sigtet eller anholdt. Når individer bliver stemplet som værende i risikogruppen for senere i livet at blive kriminel, kan det afføde en stigmatiserende effekt samt følelsen af uretfærdighed. På den måde kan det forebyggende arbejde i sidste konsekvens blive en selvopfyldende profeti. 

 

Endnu en faldgrube ved brugen af de statistiske modeller synliggøres i en undersøgelse fra Danmarks Statistik. 31 pct. af de dømte fra den fattigste gruppe af familier i samfundet – det betyder, at 69 pct. af de dømte har et andet socioøkonomisk bagland. Så retter man de forebyggende indsatser ind efter, hvilke områder der statistisk set fostrer flest kriminelle, vil en stor del gå under radaren. I takt hermed udtaler Mogens Nygaard Christoffersen, Seniorforsker ved SFI:

 

”… at man ikke udelukkende kan koncentrere sig om de børn og unge, der har den højeste risiko. Man er nødt til også at anvende de mere generelt forebyggende tiltag, der inddrager hele børnegruppen, fordi en stor del af dem, der ender i kriminalitet, kommer fra den store gruppe af børn og unge, der kun har en moderat risiko.”

 

Den kriminalpræventive indsats skal altså tænkes ind i det store billede, så indsatsen bliver rettet alle børn og unge uagtet postnummer. 

Kilder:
Danmarks Statistik
SFI - Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge
SFI - Kriminalitet skal forebygges i barndommen