Spring til indhold
Luk

Digital selvskade Digital selvskade bliver tilsyneladende mere og mere udbredt. Det er et symptom på hvad…? Hvad er det, der får nogle unge til at ønske at blive svinet til på det groveste? Hvorfor gør de det? Er der tale om gruppepres? Eller er der tale om en søgen efter en ekstrem negativ selvbekræftelse eller selviscenesættelse?

Senest har begrebet ’Roast me’ vundet frem blandt nogle yngre brugere af internettet. Konceptet er enkelt! Man uploader et billede af sig selv med et håndskrevet stykke papir, hvor der står ’Roast me’. Og så har alle mulighed for at kommentere – med negativt fortegn – på ansigtsform, øjne, hår mv.

”Dem, der bliver ’ristet’, bliver påvirket, og det kan have ganske alvorlige konsekvenser. Det er en digital form for selvskade – på samme måde som eksempelvis den fysiske handling, cutting,” udtaler Tommy Holst, sekretariatschef for SSP Odense

Selvværdet er det, vi faktisk føler indeni – og det er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med selvtilliden, der defineres som det, vi giver udtryk for udadtil gennem adfærd mv. Unge, der kæmper med selvværdet er sårbare – og den frivillige, digitale tæsk understreger på det værste deres egen selvopfattelse. Det er de indre dæmoner, der bliver italesat af ydre stemmer.

Ken Corish, Online Safety Manager hos South West Grid for Learning og UK Safer Internet Centre mener, at tendenser som ’Roast me’ er stærkt bekymrende. De ekstremt nedladende kommentarer styrker en negativ selvforståelse – og det kan være med til at starte eller øge brugen af fysisk selvskade. I yderste konsekvens kan det få helt endegyldige og fatale konsekvenser – selvmord.

Ud over det stærkt bekymrende i, at nogle unge bliver bekræftet i egen dysfunktionelle selvværdsopfattelse, påpeger Tommy Holst endnu et problem med begrebet ’Roast me’. Det handler om dem, der skriver de nedsættende kommentarer til andre. Det kan også være et tegn på dårligt selvværd, at man føler behov for at hævde sig på andres bekostning. Det er samtidig en del af en samfundsudvikling, hvor der opstår en parallel verden på internettet, hvor de almindelige sociale ”regler” mellem mennesker bliver tilsidesat. Han siger, at det er stærkt bekymrende, at nogle børn og unge vælger at sidde trygt og godt gemt bag en skærm, mens de udøver overgreb på andre.

”’Roast me’ lever og ernærer sig ved dårligt selvværd, men også ved ansvarlige voksnes fravær, og det er et problem, der skal gøres noget ved”, understreger Tommy Holst. ”Vi skal tage de unges adfærd alvorligt, også når den foregår på nettet. Det er en del af vores ansvar som forældre og fagprofessionelle, at vi griber ind – og for alt mange gange er de sociale medier en blind plet i vores fokusområde.”

’Roast me’ er blot en af tendenserne inden for digital risikoadfærd, hvor unge søger bekræftelse på deres værste forestilleringer om dem selv. En anden tendens er ’Auto-trolling’, der udspringer af begrebet ’Trolling’. En ’troll’ er et fænomen, der huserer på internettets forskellige debatfora (bl.a. i nyhedsgrupperne), hvor vedkommende skriver indlæg for at provokere folk og fremkalde en hidsig diskussion. En troll mener ikke nødvendigvis, hvad han/hun skriver – det primære formål med indlæggene er at hidse folk op og få dem til at reagere i form af nye (mod)kommentarer (frit efter http://www.urbandictionary.com/).

Auto-trolling derimod handler om, at man gennem flaske profiler på f.eks. Facebook skriver nedsættende kommentarer til sig selv. Hensigten kan ligesom ved ’Roast me’ være at bekræfte egen negative selvforståelse – men hensigten kan også være at skabe medlidenhed og opmærksomhed omkring egen person.

Ken Corish giver i sin artikel Virtual Self Harm – Where’s the Harm? et eksempel på en pige, der begik selvmord pga. digital mobning – efterforskningen viste, at det var hende selv, der stod bag modningen.

SSP Odense har konstant fokus på udviklingen på de sociale medier og er i løbende dialog med bl.a. ’Center for digital pædagogik’. Viden og indsatser implementeres løbende i det lokale SSP-arbejde, der er fundamentet i arbejder med at gøre børn og unge robuste over for risikoadfærd, der kan fører til kriminalitet.