Spring til indhold
Luk

Den digitale skolegård har ingen gårdvagt 10-årige kalder piger for "ludere", og teenagere drikker tis for at få likes. Fremmede hjælper hinanden med jobansøgninger og donerer penge til folk, de ikke kender. Og der byttes nøgenbilleder, som var det Pokémon-kort. Det er et udpluk af de ting, der foregår i Facebook-grupper med titusindvis af børn og unge.
Af Emil Jørgensen, Fyens Stiftstidende


Før i tiden skulle du have Levi's-bukser eller Dr. Martens-sko for at være in. I dag skal du være på de sociale medier. Du bedømmes ud fra, hvor mange likes du får, og du ved, at det er følelser eller nøgenhed, der hitter. Udsæt dig selv, eller udsæt andre.

Det er spillereglerne for succes for de digitalt indfødte, de unge, som er vokset op i skæret fra mobiltelefoner og computere. Og som ikke skelner mellem den virtuelle og den virkelige verden, fordi det for dem er en og samme ting.

Godt, jeg ikke er barn i dag, tænker jeg og spejder endnu en gang 360 grader rundt. Ser Fyens Stiftstidendes store skærm, der viser, at klokken er 22.59. Kongens Have. Odense Banegård Center. Hvor er min anonyme kilde, som jeg skal mødes med?

I en sms insisterede han på, det skulle være nu. Lørdag aften i mørket vil han vise mig eksempler på, hvordan private og intime billeder og videoer bliver delt på nettet.

Fordybelse i Facebook
Siden 19-årige Mia Kaufmann blev filmet uden samtykke i Fitness World i Sanderum i Odense, delt på Facebook-gruppen Lokumentum og set i hele landet, har jeg fordybet mig i de lukkede grupper - de unges digitale skolegårde for titusindvis af børn fra 10 år og opefter. Jeg ansøger og kommer ind - enhver, der ikke ligner en forælder eller en politimand, accepteres af administratorerne på siden.

Når jeg åbner Facebook nu, føles det, som om min smartphone koger mellem hænderne på mig. Forestil dig et samlebånd af video, billeder og tekst. Det kører 24 timer i døgnet, og den røde tråd er sex, sjov eller overskredne grænser. Der er videoer af folkeskoledrenge, der holder vejret, til de besvimer, af børn, der drikker deres eget tis. Der er efterspørgsel efter alt fra Capri Sonne-juice til nøgenbilleder af piger. Og koordinerede angreb, hvor en hær af unge tastaturkrigere sviner mere eller mindre tilfældige personer til med et sprogbrug, der får Yahya Hassan til at fremstå som en artig skoledreng.

Sådan et angreb blev Anja Østerby, som er mor til fire, offer for. Hendes 13-årige datter blev hængt ud som luder på Lokumentum, og Anja Østerby skrev en personlig reprimande til en af dem, som stod bag. Det havde samme effekt som at tage en bikube og ryste den.

Drengen delte skideballen med gruppen, og tæt på 500 børn spammede den 36-årige kvindes Facebook-indbakke med nedladende beskeder om både hende og datteren. 10-årige kalder hende "grem" og "kulling" (Lokumentum-slang for "grim" og "kylling") og beder hende om at skrubbe ud af gruppen. Og hendes profilbillede, hvor hun sidder med sin 0-årige søn i favnen, er blevet stjålet, redigeret og delt i det uendelige. Anja Østerby flyder nu rundt på det store internethav med en photoshoppet joint i munden. Og Facebook svarer ikke, når hun anmoder om at få det fjernet.

I dag møder hun ikke børn og unge på gaden uden at tænke over, om de har været med til at håne hende og datteren på de sociale medier. Og selv om hun ikke fortryder at have blandet sig, er hun fortvivlet over situationen. Hun føler sig magtesløs.

Hævnporno
Anja Østerbys beretning er ikke enestående og synes ikke nær så slem som flere af de historier, landsdækkende medier skriver i øjeblikket. Det er historier om krænkelser af den slags, min anonyme kilde vil vise mig eksempler på:

Det er chat-samtaler, hvor nøgenbilleder og sexvideoer deles ulovligt. Fænomenet, kaldet hævnporno, hørte den brede offentlighed for første gang om for fem år siden. En digital fil med intime billeder af piger fra Viborg blev delt og videresolgt. Hver gang politiet lukkede mappen, åbnede ukendte gerningsmænd den igen.

I foråret 2016 florerede en sexvideo af en folkeskoleelev på nordsjællandske gymnasier. Den krænkede pige stod frem. Nogle psykologer og politikere antydede gennem medierne, at der var tale om et rich kids-problem.

Nu står det klart, at fænomenet er landsdækkende, efter at blandt andre Radio24syv har beskrevet, hvordan nøgenbilleder og videoer af navngivne piger deles via Facebook-grupper med medlemmer fra hele landet. Ekskærester eller venner sender dem videre uden tilladelse, eller også stjæles de.

Det er ulovligt. Og det illustrerer et paradoks ved de digitalt indfødte, som af fagpersoner kaldes "generation artig". Kun halvt så mange under 18 år bliver i dag sigtet for kriminelle handlinger som for 10 år siden.

En af forklaringerne er, at kriminaliteten er rykket fra gaderne og ind foran computerskærmene. Her opdages den ikke i samme omfang, fordi den foregår på lukkede Facebook-sider, som forældre og professionelle ikke har adgang til - eller forståelse for. Det mener Tommy Holst, som er sekretariatschef i SSP Odense - det kriminalpræventive samarbejde mellem skolen, politiet og kommunen.

Han arbejder med risikoadfærd på nettet og oplever, at børn både kopierer teenagere og voksne, når de agerer på sociale medier.

Hvordan kan en 10-årig finde på at skrive trusler og kalde nogen for luder, tænker du måske? Ifølge Tommy Holst gør de, som de voksne gør, når de skriver om politikere, kendisser og flygtninge på Facebook.

Den pointe tænker jeg på lørdag aften, da lysskærmen på Banegårdspladsen i Odense viser en historie om asylcenteret på Langeland. For bag den artikel, ved jeg, gemmer der sig et kommentarspor med barske og nedladende ytringer. Og det er ikke engang i en lukket gruppe - det er på Fyens Stiftstidendes Facebook-side.

Jeg får øje på min kilde. Han står med ryggen presset mod bygningens glasparti, en anelse skjult, til venstre for hovedindgangen til mediehuset. Sveden drypper fra hans pande, kan jeg se, da jeg bevæger mig hen mod ham. Vi kigger unaturligt længe på hinanden uden at sige noget, som om stilheden bekræfter vores fælles ærinde. Jeg nikker.

- Skal vi gå ind? spørger jeg.

Jeg har brug for hans hjælp, fordi min journaliststatus diskvalificerer mig fra de grove chats, hvor der laves baggrundstjek af Facebook-profiler. Han har en adgang og vil gerne låne mig den.

18 år med ansvar for det hele
På de Facebook-grupper, jeg er medlem af, florerer sex- og nøgenbilleder ikke åbent. Kevin Behnami, som er administrator og stifter af Lokumentum, ved, at det foregår via private samtaler. Han prøver så vidt muligt at holde sin side ren for cybermobning og links til hævnporno, men kalder det en umulig opgave, når der er 20.000 medlemmer.

Og man lukker ikke skolegården, fordi der er nogle, der ikke opfører sig ordentligt, mener han. Man bortviser de skyldige.

Kevin Behnami er 18 år, kommer fra Viborg og har venner i hele landet. Han er en af stjernerne på de sociale medier. Hans vintagetøj, naturligt sorte krøller og administratorrettigheder gør ham til en, mange børn lytter til og ser op til.

I flere uger har jeg haft en chat kørende med Kevin Behnami og tre af hans jævnaldrende venner på Facebook. Igennem den har jeg lært, at mit 23 år gamle sprog er håbløst forældet i forhold til de unges. At Facebook-grupperne er sammenlignelige med stammer, hvis medlemmer kan kendes på både tøjstil og slang. Og at moralske kodekser altid er til diskussion på de sociale medier. Der er ingen mor, pædagog eller betjent, der dikterer reglementet.

Grænserne skal afsøges, og eksempelvis er det god humor at billedredigere den 36-årige mor, Anja Dalgaard Østerby, så hun sidder med en joint i munden, mener drengene. Og i nogle tilfælde kan det også være i orden at kalde folk for ludere eller sige for sjov, at man "knepper deres kærester".

De gode børn i skolegården
Men samtalerne med Kevin Behnami & Co. har også åbnet mine øjne for, at det er for unuanceret at reducere de store Facebook-grupper til hån og hævnporno. For ja, grupperne indeholder forfærdelige ting og faciliterer også dem, der giver børn ar på sjælen, tilkendegiver drengene. Men de fungerer også som nyhedsmedie, underholdningskanal og fællesskab.

De unge hjælper hinanden med jobansøgninger, lektier, modetip og pengeindsamling - for eksempel da en enlig mor for halvanden uge siden sendte en sms forkert, så den havnede hos en af de digitalt indfødte. I beskeden efterspurgte hun 100 kroner, fordi hun skulle passe sine børn i weekenden og var helt flad. Det blev delt i en af de lukkede Facebook-grupper, og moderen fik via Mobilepay overført over 2000 kroner fra forskellige unge - uden at nogen af dem nogensinde mødte hinanden.

Tidligere i denne uge, da Lokumentum ved en fejl lukkede ned, skrev mere end 100 børn og unge til sidens administratorer og bønfaldt dem om at få siden op igen.

Kevin Behnami mener, at voksne misforstår de unges digitale skolegårde - eller i hvert fald ikke prøver at forstå. For i virkeligheden er børn gode til at navigere i, hvad der er sagt med et glimt i øjet, og hvad der er reelt mobning.

Den påstand bakkes op af Søren Schultz Hansen, der er forsker og skriver bøger om unges ageren på sociale medier. Og han mener ikke, adfærden er meget værre end den, der foregår i en almindelig 1.g-klasse. Der er kortere fra tanke til taster, vedkender han. Og på den måde ligner Facebook et mundtligt medie. Men forargelsen ville ikke være lige så stor, hvis man flyttede nogle af de stødende kommentarer og opslag ud i virkelighedens frikvarterer.

Søren Schultz Hansen vil ikke negligere effekterne af cybermobning, som rammer hårdere digitalt, fordi det pludselig bliver en global ting, der når ud til mange flere. Men han råber vagt i gevær over for voksne, der fordømmer frem for at forstå. I første omgang er de unge ikke blevet mere forråede. De har bare fået et medie.

Bytter nøgenbilleder for sjov
Men det er et medie, som også misbruges til at dele hævnporno. Det dokumenteres på min egen arbejdscomputer, efter at min anonyme kilde er logget på Facebook på Fyens Stiftstidende. Vi sidder blandt tomme kontorstole og brugte kaffekopper. Lyset har tændt sig af sig selv, men af en eller anden grund føles det mørkt, der hvor vi sidder. Måske fordi vi kigger på noget, der er så forkert.

I en privat chat, som udspringer fra en af de store Facebook-grupper med titusindvis af medlemmer, udveksler 44 unge filer og sætter unges pigers fremtidige liv og omdømme på spil. Videoer og billeder, arrangeret i mapper navngivet efter de specifikke personer. Nogle er i undertøj eller bikini. Andre er nøgne og i færd med at dyrke sex. Nogle af dem er efter udseende at dømme i gymnasiealderen.

Mens jeg bladrer igennem tusindvis af billeder, holder min anonyme kilde sig flere gange for øjnene. Han er politisk aktiv, i starten af 20'erne og ønsker at være anonym, fordi han er bange for at få en hær af unge internetkrigere på nakken for at være "stikker". Efter eget udsagn er han drevet af en forargelse over, hvad der foregår i grupperne.

De intime optagelser og billeder deles af både piger og drenge i chatten. Og det synes at være med intet andet formål end at opbygge større mapper med flere forskellige personer i.

- Hvad fanden får de ud af det, tænker jeg højt og hører min sidemakker brumme et svar.

- Magt.

Via privatbeskeder på Facebook sender jeg spørgsmålet videre til alle medlemmerne af chatten. De fleste blokerer mig, og et par stykker påstår, at de er blevet hacket og ikke selv er ansvarlige for den ulovlige deling. En enkelt indvilger i svare på spørgsmål, hvis han må forblive anonym. Han er 15 år gammel.

- Det er blevet en slags byttekort. Man føler sig sej, hvis man har flere nudes (nøgenbilleder, red.) end sine venner, skriver han.

- Tænker I ikke på, hvilke konsekvenser det har for pigerne?

- Nej. Det handler bare om at have flest billeder. Det er blevet en konkurrence.

Han ville have det elendigt med, at hans egen søster eller kæreste florerede nøgen på nettet, indrømmer han. Men piger, der tager den slags billeder og video, burde ifølge ham vide, at der er en risiko for, at de havner på de forkerte hænders telefoner.

Digital dannelse på skemaet
Den 15-årige er en ud af mange. Alle børn og unge over konfirmationsalderen kender nogen, som har delt ulovlige nøgenbilleder, mener drengene fra Lokumentum-gruppen.

Min anonyme kilde fik adgang til den lukkede chat på under en time. Og for unge, der færdes mere vant i de digitale skolegårde, er det lige så let at finde vej til de ulovlige billeder, som det er at springe over et halv meter højt hegn.

Alligevel er fænomenet svært at bekæmpe. Forsvindende få i Danmark har fået en dom for at sende hævnporno, og det gør ingen forskel, når politiet lukker grupperne ned. Som min anonyme kilde siger, inden han logger af Facebook igen.

- Hvis medierne skriver om en specifik gruppe eller chat og er skyld i, at den lukker, åbner tre nye dagen efter.

Og Facebook, som faciliterer det hele, holder til på en adresse i Irland og er ikke til at komme i kontakt med. Det oplevede 36-årige Anja Dalgaard Østerby, da hun ville have fjernet sit mobbebillede.

Facebooks manglende handlinger frustrerer Jakob Brøndum. Han er stifter af den uafhængige organisation Center for Digital Dannelse, og han forsøger at klæde børn og unge på, før de går online.

Løsningen er ifølge ham ikke at lukke Facebook-grupperne eller beordre ungdommen ud af den virtuelle verden. I stedet skal de skoles i, hvilke konsekvenser deres ageren har.

Digital dannelse er skrevet ind i strategien for både folkeskole- og gymnasiereformen. Men hvordan det helt præcist skal implementeres står stadig hen i det uvisse, mener Jakob Brøndum. For det kræver, at lærerne opbygger en stor viden om de unges digitale skolegårde. Og det får man ikke bare ved at bruge Facebook selv, mener han. Det kræver aktiv deltagelse i de unges virtuelle verden.

Imens fortsætter de lukkede grupper med at være det vilde vesten med selvudnævnte sheriffer og hjemmebryggede moralske kodekser. Med indhold, der varierer fra lektiehjælp til sexmobning.

Læs artiklen på Fyens.dk her.