Spring til indhold
Luk

At dele billeder af andre uden samtykke = ULOVLIGT

Billede- og filmdokumentation bruges flittigt af unge til at fremvise ALT – alle aspekter af deres liv. Sådan er det – men de unge skal vide, at et billede eller en stump video, der deles på den ene eller anden sociale platform, ikke nødvendig forbliver privat. Og de skal vide, at dem, der er på billederne eller på filmen, faktisk skal samtykke, inden billederne må offentliggøres.

Det er én ting at tage et billede – også billedere med letpåklædte personer. Det er noget helt andet, at offentliggøre eller deler billedet af andre, uden de har givet tilladelse til det. Det mest krænkende ved at få delt et billede (evt. et intimt billede) er, at et andet menneske har taget sig ret til at offentliggøre ens privatliv uden tilladelse.

Samtykke er ikke et begreb, der kan tolkes på. Når man ikke eksplicit og tydeligt har givet et andet menneske lov til at videredele et billede af sig selv, har ingen andre ret til at videredele det.

Læs bl.a. RedBarnets guide til at slette billeder på nettet, når skaden er sket…