Spring til indhold
Luk

Digital risikoadfærd

Sikkerchat

Sikkerchat.dk er en oplysningsside, der har til formål at klæde børn og unge på til at færdes trygt med net og mobil. Hjemmesiden er lavet af Det Kriminalpræventive Råd og Red Barnet. 


Facebook og Sociale Netværk
Vejledning til forældre, der har børn med profil på Facebook eller et andet socialt medie. En beslutning om at lade sit barn få en profil på Facebook kræver, at man som forælder er klædt ordentligt på. Især henvendt til forældre med børn under 10 år.


Center for digital pædagogik
Center for digital pædagogik har stor erfaring med digitale medier og med, hvordan børn og unge mest sikkert og trygt færdes på medierne. Deres materiale henvender sig både til børn/unge, forældre og fagpersonale. Hjemmesiden opdateres desuden løbende med artikler, der beskriver tidens trends, tendenser og udfordringer i forhold til de sociale medier. 

Center for digital pædagogik - om nøgenhed på nettet
Det er ikke nyt, at børn og unge eksperimenterer med deres identitet og seksualitet ved at tage udfordrende billeder af sig selv; men med de sociale mediers udbredelse bliver billederne hurtigere spredt til mange, og det gør konsekvenserne uoverskuelige.
Gode råd mod digital mobning
Børn har brug for hjælp til gode digitale vaner. Mobiltelefoner, internet og sociale medier er kommet for at blive. Det betyder, at fællesskabet på Facebook, i online spil og på andre sociale medier, er blevet mindst lige så vigtigt for børn og unge som fællesskabet i idrætshallen. Derfor er det mere nødvendigt end nogensinde, at børn tidligt lærer om god stil på sms og nettet, så barnet kan trives og færdes trygt i den digitale verden.

Internettet og onlinerettigheder
Datatilsynet har givet en overskuelig beskrivelse af lovgivning i forhold til forvaltning af egne og andres oplysninger og billeder på nettet. Kongstanken er: tænk dig om, når du bruger de sociale medier

Digital mobning - Dansk Center for Undervisningsmiljø
Digital mobning er anonym. Digital mobning kan ikke kontrolleres. Digital mobning er en del af alle børns hverdag. Et af problemerne er, at de voksne ikke ved, hvad de skal stille op. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har lavet en undersøgelse af fænomenet, og giver sit bud på, hvordan skoler og forældre kan hjælpe børnene til at få et godt miljø på nettet.