Spring til indhold
Luk

SAHAN - og andre netværk i civilsamfundet

Sahan er en forening af somaliske kvinder, der gennem samarbejde med SSP Odense, UngNord og Vollsmose Sekretariatet har skabt sig en rolle som gode rollemodeller.

Gennem undervisningsforløb med fagpersonale fra flere forskellige instanser er kvinderne blevet styrket i deres evner til at navigere i det danske samfund alle de steder, hvor de før oplevede tvivl og modløshed. Den viden, de somaliske kvinder har fået, bruger de i egne familier – men de øser også af deres viden i nærområdet til bl.a. andre kvinder. 

Den somaliske kvindegruppe Sahan er i dag kendt og anerkendt i hele Danmark – og endog nu internationalt (se her)– for det vedholdende og frugtbare arbejde. Og det er prisværdigt, da de fungerer i et ikke altid helt roligt miljø.

En af SSP Odenses målsætninger for 2016 er sammen med relevante samarbejdspartnere at facilitere to øvrige netværker med lignende formål – at virke som vidensbaser i udsatte områder.