Spring til indhold
Luk

Radikalisering og ekstremisme

De senere år har Danmark og andre steder i verden set flere og flere eksempler på ekstremisme og radikalisering, som kan føre til vold og terror. Derfor skal vi have en øget opmærksomhed på at opdage, forebygge og forhindre ekstremisme og radikalisering.

Vores oplæg om ekstremisme og radikalisering forestås altid af en konsulent, der har mange års erfaring inden for området. De ved, hvad de taler om - faktisk er Odense helt i front hvad angår viden om og erfaring med forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Bevæggrunden for oplægget er, at alle har opleve tegn på ekstremisme og radikalisering - og dem bør der reageres på. Uanset om du er lærer, pædagog, socialrådgiver eller sundhedspersonale, kan du i dit daglige arbejde opleve tegn på ekstremisme og radikalisering. Ofte er det en adfærd, der vækker bekymring:

  • Personen begynder at udtrykke ekstreme holdninger, som opfordrer til had, drab, vold, afstraffelse, yderliggående og udemokratiske metoder.
  • Personen begynder at opdele sin omverden i "os og dem" og ser fjendebilleder.
  • Personen viser ingen tolerance overfor andres synspunkter og rettigheder.
  • Personen "prædiker" for sine venner og argumenterer ofte ud fra en bestemt religiøs overbevisning eller ideologi
  • Personen ændrer image ved blandt andet at klæde sig anderledes. Personen bliver samtidig mere indadvendt og skifter vennekreds.
  • Personen følger egne ideer til det yderste uden at tage hensyn til andre.
Ud over viden om radikalisering og ekstremisme, årsager hertil mv., tager oplægsholderen afsæt i netop den kontekst, du bevæger dig i til dagligt. På den måde munder oplægget ud i mere end dialog og diskussion på baggrund af generel viden og erfaringer - det bliver et oplæg, der vedrører dig. 

Kontakt os, hvis du har bekymringer omkring radikalisering og ekstremisme. 
Vi tilbyder rådgivning og sparring i forhold til din bekymring. I alvorlige sager kan vi overtage sagen og eksempelvis formidle videre til relevante myndigheder. Får du ikke fat i en medarbejder direkte pr. telefon, så læg en besked eller skriv en mail - og vi tager kontakt til dig inden for 24 timer.